MODERNE SMERTEBEHANDLING


er en evidensbaseret smertebehandling der er så effektiv at patienten selv kan evaluere virkning efter første behandlingstime, og se varig fremgang efter få behandlinger.

20 % af alle dansker over 18 år - altså 1 af 5 - døjer med kroniske smerter, trods hyppig brug af smertestillende mediciner og langvarig behandling hos traditionelle behandlere.

Hvorfor er det sådan? 

Måske fordi årsagen til smerterne ikke fjernes - og så forsvinder jo heller ikke smerterne ... 

 

Årsagen til smerterne

Triggerpunkter er formentlig en af de hyppigste – måske den hyppigste – årsag til de smerter, som mange mennesker kæmper med i det daglige. 

Triggerpunkter giver symptomer som de fleste kender, fx:

  • stiv nakke
  • hovedpine
  • lumbago
  • hælsporer
  • smerter i lænd og ryg
  • smerter i balde
  • iskias
  • ond skulder
  • smertefulde knæ
  • tennisalbue, golfers albue
  • etc

 De her symptomer er det svært at træne, massere eller strække væk. 

Triggerpunkter dannes ved fysisk overbelastning eller skader på muskler, fordi musklens fibre reagerer på den her type påvirkning med spontant at trække sig sammen. Tit vil det føre til at musklen låser sig i en forkortet position.

Triggerpunkter giver smerter, og det svækker også musklen.

Muskelfibre der har spændt op på den her måde, fortsætter med at være aktive/spændte/sammentrukket, efter at aktivering fra centralnervesystemet (hjernen) er ophørt. De er dermed uden for viljens kontrol, eftersom de er funktionelt adskilt fra centralnervesystemet. Det her er også årsagen til at smerter forårsaget af triggerpunkter dårligt kan påvirkes ved afspænding eller meditative teknikker.

De smertefulde områder i kroppen giver ikke smerter fordi musklerne er svage – mekanismen er faktisk omvendt: musklen er svag og smertefuld på grund af de aktiverede og forkortede muskelfibre.  

 

Få fjernet smerterne

For at blive af med smerter fra triggerpunkter, skal de aktiverede områder i musklen deaktiveres. Det gøres ved at behandleren leder sig frem til det stramme bånd i musklen der laver smerten, for så at deaktivere triggerpunktet ved at fremkalde et lille" hop" - et twich - i det stramme muskelfiber. 

Twich er betegnelsen på den bevægelse muskelfiberen laver når den først trækker sig sammen, for så at spænde af. Et twich sker så hurtig at kroppen ikke klarer at ilt-udveksle medens det sker - hvilket betyder at der dannes mælkesyre i musklen i forbindelse med at triggerpunktet afspændes.

At trigge betyder at udløse.

Refererede smerter (referred pain) er smerter som er udløst (= har sin oprindelse) fra andre steder end der hvor smerten opleves.

Smertemønstre - hvorfor har vi smerter et andet sted en der problemet sidder? 

Hver muskel i kroppen har et bestemt smertemønster. Når en muskel bliver skadet, vil det her smertemønster aktiveres ved at fibrene i musklen trækker sig sammen til triggerpunkter. Sådanne smertemønstre er de samme hos alle mennesker – det handler slet og ret om hvordan de ulige muskler reagerer på ydre påvirkning.

F.eks. giver den lille nakkemuskel der sidder på siden af halsen (m. scalene) ingen smerter i hals eller hoved, men derimod smerter i skulder og arm.

Den dybe hoftemuskel (m. gluteus minimus) giver ingen symptomer til hofte, men iskias-smerter ned ad lår og underben.

Et lille skadet område i en lille muskel, kan give invaliderende smerter. Som man også ser i andre sammenhænge, så er det ikke størrelsen det kommer an på …

 

Triggerpunktenes fysiologi - hvad er galt?

Triggerpunkter har tre centrale kendetegn:

  1. Musklen er forkortet (som man f.eks. ser ved stiv nakke).
  2. Triggerpunktet udløser refererede smerter (som man f.eks. ser ved iskias).
  3. Der er lokal trykømhed i den skadede muskel.

Fænomenet refererede smerter er kendt også fra det indremedicinske fagfelt:

Et eksempel kan være akutte smerter der stråler ud til venstre skulder og arm. Det kan være tegn på hjerteinfarkt: hjertet er det syge organ, smerterne føles i skulder og arm.

Alle levende celler behøver energi, som de får fra et molekyle der kaldes ATP. ATP produceres i cellernes ”kraftværk”, nemlig mitokondrierne. Når triggerpunkter udvikles i en muskel, vil der ske flere ting:

  • muskelfibre trækker sig sammen
  • spændingen/merarbejdet i de syge muskelceller fører til øget behov for energi i området.
  • på samme tid reduceres forsyningen af energi (ATP), fordi de sammentrukne, fortykkede muskelceller, trykker mod omkringliggende blodkar og væv.

Herved udvikles en lokal ”energikrise” i musklen: både det mekaniske tryk på nerver og blodkar, samt energiunderskud fører til at stofskiftet ændrer sig i det syge vævet. Det ændrede stofskifte fører til at mange nye kemiske affaldsstoffer (metabolitter) frigives. Disse stoffer registreres av de sensoriske nerveceller som smerte, og fører med sig både mere muskelsammentrækning og aktivering af smertereceptorer i musklerne.

Således øges oplevelse af smerte, og der opstår en selvforstærkende cirkel, der vedligeholder muskelkontraktion og smerter.

Triggerpunkter er følgelig ikke psykologiske fænomener, men neurofysiologiske. De kan ikke fjernes ved hjælp af psykologiske/mentale metoder: de skal deaktiveres mekanisk for at forsvinde.

 

 

 

 

Billedet viser:

Del A viser det stramme muskelbånd, samt hvorledes det centrale triggerpunkt (CTrP) forkorter musklen. De sekundære triggerpunkter (ATrP) etablerer sig i tilknytning til vedhæftelserne, hvor der tit kan vykkede contraction knots trykker mod omkringliggende celler.

 

 

Kan man ”genoptræne” muskler der har triggerpunkter?

En muskel med triggerpunkter er svækket og har øget træthed, fordi den har et aktivt triggerpunkt (med dets karakteristiske fysiologi), ikke fordi den er dårligt trænet. Mange gange udvikles triggerpunkter netop i forbindelse med træning.

Forsøg på at ”genoptræne” en sådan muskel for at forbedre dens kraft, vil typisk aktivere triggerpunktet yderligere, slig at musklen svækkes endnu mere, og smerten øges.

 

Laserbehandling

Ny teknologi er efterhånden blevet taget i brug, også i behandling af triggerpunkter. Laser (“Light Amplification by Stimulated Emission of Radiation”), består af lysbølger, der svinger i samme takt. Laseren overfører fotoner (lyspartiker) til de dysfunktionelle muskelceller, og fotonerne starter flere aktiviteter i cellerne:

  • mitokondrierne stimuleres til at øge produktionen af ATP,
  • der sker vasodilitation (udvidelse af de små blodårer) og
  • den lymfatisk drænage i området øges.

Dermed reduceres energiunderskuddet i muskelvævet. Når ”energikrisen” mindskes, bliver der færre metabolitter som smertereceptorerne registrerer som smerte, og smerterne bliver mindre.

Et studie af laserbehandling af triggerpunkter, konkluderer med at laser ”forbedrer lokal mikrocirkulation, og kan også forbedre iltforsyningen til hypoxiske (celler med lav iltmætning) celler i TP-områderne.  Samtidig kan det fjerne de opsamlede affaldsprodukter. Normaliseringen af mikrocirkulationen, der opnås på grund af laserapplikationer, afbryder (…) oprindelsen til smerten og dens videre udvikling.”

  

TRIGGERPUNKTERNES HISTORIE

Dr. Janet Travell og dr. David Simons

Allerede før anden verdenskrig blev den britiske læge Jonas Kellgren, som en af de første, opmærksom på fænomenet refererede smerter. Han sprøjtede små mængder saltvand ind i kroppens forskellige muskler, og registrerede hvor smerterne strålede ud. 

I 40-erne genoptog dr. Janet Travell (1901 – 1997) Kellgrens arbejd, en forskning hun fortsatte med helt til sin død.

 Janet Travell var den første kvindelige læge i Det Hvide Hus, og blev verdenskendt da hun på det nærmeste helbredet præsident John F. Kennedy for de kroniske rygsmerter som han pådrog sig under krigen i Stillehavet. Behandlingen bestod af injektioner ind i de myofascielle triggerpunkter, der udløste Kennedys smerter.

 

Dr. Travell sammen med præsident Kennedy i Det Hvide Hus i 1960.

Dr Travell identificerede, sammen med sin kollega dr. David Simons (1922 – 2010), gennem mange års systematisk forskning, de områder i kroppens muskler der kunde udvikle myofascielle triggerpunkter og give ophav til refererede smerter.

I 1983 ble deres første bog, ”Myofascial Pain and Dysfunction.The Trigger Point Manual”,  udgivet.

Bogen indeholder komplette kort over de fleste triggerpunkter i overkroppen, samt kapitler der triggerpunkternes anatomi, fysiologi og symptomer beskrives indgående. I tillæg findes der mange tusinde referencer til medicinsk litteratur om smerter. Nogle år senere, kom 2. bind, der indeholdt tilsvarende kort over underkroppens triggerpunkter.

 

Triggerpunkt behandling: Våd nål, tør nål

Når man injicerer noget, bliver dette ofte refereret til som wet needle, ”våd nål”, altså en indsprøjtning. En almindelig akupunkturnål heder tilsvarende i faglitteraturen dry needle, ”tør nål”. 

Den tynde akupunkturnål viste sig at være mindst lige så virksom som injektioner når man ønsker at fjerne triggerpunkter. Akupunkturnålen giver heller ikke samme vævsskade som injektionskanyler gør, og er derfor det foretrukne redskab for majoriteten af triggerpunkt-terapeuter.

Dry needling er den nemmeste, blideste og mest effektive måde at de-aktivere triggerpunkter på - og dermed fjerne både akutte og kroniske smerter.

I 2006 skriver dr. David Simons og dr. John McPartland: ”Tør nål er normalt lige så effektiv som at injicere noget. Hvis proceduren fremkalder en lokal twitch respons, er tør nål lige så effektivt som botox - og ikke nær så dyrt."

 

Er dry needle nåle-behanlding det samme som kinesisk akupunktur?

Nej, det er det ikke.

Kinesisk akupunktur bygger på teorier og behandlingsstrategier som er mere end 2000 år gamle – teorier og tankeset der blev udviklet i en tid der man ikke obducerede mennesker, og ikke havde nævneværdige kundskaber om kroppens indre anatomi. Kinesisk akupunktur har imponerende virkning på mange lidelser (link), men bygger på et helt andet grundlag end dry needling.

Det teoretiske grundlag for dry needle triggerpunkt behandling er moderne medicinsk viden om hvorledes vores kroppe er bygget op, og fungerer, anatomisk og fysiologisk.

Det eneste triggerpunkt behandling har til fælles med den kinesiske akupunktur, er at man benytter tynde akupunkturnåle. Intet andet.

  

Dry needle triggerpunkt-behandling i Danmark

Akupunkturskolerne i Danmark giver – efter hvad vi ved – ikke undervisning i moderne triggerpunktbehandling og dry needle teknik. Behandlerne i Origo akupunktur har sine kundskaber inden for temaet fra Norge, bl.a. fra undervisningen til læge Bjørn Rismyhr (professor i akupunktur v/CBIATC).

"Det er en alvorlig fejltagelse at bedømme effekten af triggerpunktbehandling (…), hvis ikke behandleren er både godt uddannet OG har erfaring i de teknikker, som anvendes til musklerne der behandles. Dygtige behandlere indenfor triggerpunkt-behandling kan være svære at finde."                               Travell & Simons

 

 

Top