SMERTER I HOFTE, BALDE OG LYSKE


Hoftregionen (regio coxalis) omfatter balden og selve hofteleddet (articulatio coxae). Det er et kugleled som forbinder lårbenets hoved (caput femoris) med ledskålen, og er omgivet af en bindevævskapsel.

Mellem lårben, hofte og ryg går der flere kraftige muskler som binder overkrop sammen med underkrop. Mange af de kompliserede smertemønstre som udvikler sig i balde, hofte, lænd og lyske skyldes ofte myofascielle triggerpunkter i ryg og lår.

Refererede smerter fra myofascielle triggerpunkter er de hyppigste årsager til smerter i bevægeapparatet, men disse smerter føles andre steder end der hvor triggerpunkterne er.

Det kan være en medvirkende årsag til at så mange som 20 procent af alle dansker over 18 år døjer med kroniske smerter: hvis man behandler smerter, hvor de opleves, og ikke triggerpunkterne som producerer dem, får man kun forbigående smertelindring. Men smerterne forsvinder ikke, de vender hele tiden tilbage igen. Og efter nogen tid bliver de karakteriseret som «mystiske», «uforklarlige» eller «psykogene».

Men smerterne er typisk muskulære, og kan fjernes.

Sammenlignet med andre former for smertebehandling, er dry needling tryg, lidt smertefuld - og meget virkningsfuld. Du mærker effekten umiddelbart.

 

SMERTER I BALDE OG HOFTE

Symptomer fra myofascielle triggerpunkter føles tit som diffuse «indre» smerter eller ubehag og stråler væk fra triggerpunktet, de fleste nedad. Smerterne manifesterer sig næsten altid i så stor afstand fra triggerpunktet at både patient og behandler ofte ikke er i stand til at identificere smerternes kilde.

M. gluteus minimus, en dyb hoftemuskel, og er et godt eksempel på det. Musklens refererede smerter stråler nedover til balde, lår og læg, præcis som ved diskusprolaps. Disse refererede smerter bliver derfor ofte fejldiagnosticeret som symptomer på iskias, eller som «nerve i klemme».

M. quadratus lumborum, en stor rygmuskel, giver aldrig smerter til ryg, derimod til balde og hofteled, mens en af de store baldemuskler,m. gluteus medius, giver oplevelsen af låst lænd som er typiske ved lumbago. Ellers kan triggerpunkter i de to store rygstrækkere (m. longissimus thoracis og m. iliocostalis lumborum) forårsage smerter i balde, op til 30 centimeter fra triggerpunktet.

De fleste uforklarlige og behandlingsresistente smerter i bevægeapparatet er forårsaget af mysofascielle triggerpunkter. Triggerpunkter er skadede muskelfibre der har tre vigtige kendetegn:

1) De er permanent aktiverede og sammentrukket, og forkorter dermed musklen. Det giver bevægelseshæmning og muskelstivhed.

2) De har en ændret metabolisme og er smertefulde ved direkte tryk.

3) De giver refererede smerter som typisk føles i afstand fra triggerpunktet, ofte som en slags stråling som fejldiagnosticeres som nerve i klemme.

SMERTER I LYSKE

Både de lave skrå mavemuskler (m. obliquus externus abdominis) samt en dyb rygmuskel (m. iliopsoas) kan give smerter nedad til lysken, mens nogle af lårets aduktorer (muskler som skal bevæge benet ind mod midterlinjen) (m. adductor brevis) kan give smerter opad til samme område. Det er typisk at smerterne føles inde i selve lysken, mens de muskler som forårsager smerterne blot er stramme og ømme.

Årsager til smerter?

Smerter i balde, hofte og lyske blir ofte antaget at skyldes tryk på iskiasnerven, nerve i klemme, skadet diskus, facetled-inflammation, slimsæk-betændelse eller slidgigt i hoften. Den eneste muskel som almindeligvis mistænkes ved disse smerter, er piriformis, og så som piriformissyndrom. Objektive undersøgelser med scanning viser ofte ingenting, eller bare mulige ændringer som bare måske kan forklare nogle af smerterne.


Træning og strækking

Patienterne får typisk de råd at de skal træne og strække de svage og forkortede muskler. Det er ikke nødvendigvis klogt: kraftig kontraktion (styrketræning) af muskler der er svækket pga. triggerpunkter, vil aktivere triggerpunkterne. Hvis man har triggerpunkter i en musklen, vil styrketræning paradoksalt nok ikke øge musklens styrke - det vil svække den. Derimod øges smerterne. Strækning udover smertegrænsen af disse muskler, aktiverer også triggerpunkterne, og fører til at de dysfunktionelle muskelfibre trækker sig meget mere samme.

Top