KNÆSMERTER


Knæsmerter er ganske almindelige, både hos aktive idrætsudøvere og motionister.
 

Årsager til knæsmerter.

De fleste knæsmerter, særligt hos unge, skyldes ikke skader inde i leddet. Årsagen til smerterne er ofte at finde i myofascielle triggerpunkter i en af lårets store muskler, m. rectus femoris.
 
Det er almindeligt kendt at myofascielle triggerpunkter giver refererede smerter, dvs. smerter som føles et andet sted, end hvor de har deres oprindelse. Triggerpunkterne som forårsager smerter dybt inde i knæet, sidder faktisk helt oppe ved musklens fæste i hoftebenet. I tillæg til refererede smerter, forkorter triggerpunkterne musklen, noget som kan resultere i øget tryk på knæets slimsæk og dermed slimsækbetændelse, samt inflammationer i senefæsterne nedenfor knæet.
 
Mange muskler er involveret i bevægelse af knæ og underben, og triggerpunkter i forskellige lårmuskler kan give smerter til forskellige områder af knæet: m. rectus femoris (dybt inde i knæet), m. vastus lateralis (ydersiden af knæ), m. vastus medialis (indersiden af knæet), m. popliteus eller lårets biceps kan give smerter til bagsiden af knæ. Andre muskler kan give andre smertemønstre.

Den mest skånsomme og effektive behandling for knæsmerter som skyldes myofascielle triggerpunkter, er dry needle.
Læs her en artikel om en av vores glade patienter, der har fået hjælp for sin løbeskade. 

Slidtage

I nogle tilfælde, særligt hos ældre mennesker, skyldes smerterne slidtage. Det eneste som giver varig bedring er i sådanne tilfælde er operation, hvor man skifter knæleddet. Mange benytter gigtmedicin (NSAIDS) i et forsøg på at dæmpe smerterne, men i tillæg til at disse medikamenter kan være livsfarlige, viser forskning at NSAIDS ikke er nævneværdigt virksomt mod denne form for smerter.
 

Menisk og meniskoperationer

Smerter som føles dybt inde i knæet kan give mistanke om skadet menisk. Menisken er en bruskskive i knæleddet, hvert knæ har to sådanne skiver, en medialt og en lateralt. Ved skadet menisk kan knæet låse sig, eller give smerter ved bevægelse.

Almindelig behandling har været at fjerne menisken operativt, men det viser sig, at de gamle operationsteknikker ofte resulterer i at patienten udvikler slidgigt i knæet nogle år efter operationen. I dag benytter man kikkertkirurgi, som man antager giver mindre problemer på sigt.

Imidlertid er der forskning som trækker effekten af meniskoperationer i tvivl. I et større forskningsprojekt fra 2002 gennemførte man i USA ægte meniskoperationer på en gruppe patienter, mens en anden gruppe fik «placebooperation»; dvs. at knæet blev åbnet kirurgisk, og så lukket igen, uden at noget faktisk indgreb blev gennemført og uden at patienten vidste det. Efter to år viste det sig, at der ikke var nogen forskel mht. smerter eller bevægelighed mellem de som havde fået fjernet menisken, og de som havde gennemgået en «narreoperation».
 
Vi har i klinikken haft flere tilfælde hvor patienter har stået på venteliste til operation, men hvor vi har fjernet smerterne, så operation blev unødvendig. Og det er jo en god ting, både når det gælder ressoursebrug, smerter og de skader en operation i værste fald kan påføre patienten, helt unødvendig.

 

Top