KRONISKE SMERTER


Kroniske smerter er smerter som har varet i mere end 12 uger.

1 ud af 5 af alle voksne danskere har kroniske smerter. Det betyder at det er ca. 850.000 kroniske smertepatienter i Danmark, og at alt for mange mennesker har nedsat livskvalitet på grund af smerter.
 
Mange af disse smerter kan alligevel fjernes, også selv om man har forsøgt fysioterapi, optræning, kiropraktik og massage, og brugt gigtmedicin og andet smertestillende medicin, uden tilfredsstillende effekt. At disse almindelige former for behandling ikke er særlig virksomme, understreges af det faktum at så mange mennesker døjer med kroniske smerter efter lang tid.

Kroniske smerter skyldes som oftest IKKE slidskader i led, slimsækbetændelse eller nerve afklemning, selv om mange tror at det er de almindelige årsager til deres plager.

Det som faktisk forårsager de fleste kroniske smerter er mikroskopiske skader i muskelvævet - myofascielle triggerpoints - typisk forårsaget af overbelastning eller fejlbelastning.
 
Undtaget er naturligvis neurologiske smerter (oftest brændende), reumatiske sygdomme (rheumatoid arthritis, morbus bechterew etc.) og direkte skader i led (slidgigt, overrevne ledbånd).

 

At smerter er kroniske, betyder ikke andet end at de har varet i mere ned 12 uger.

Når 20 prosent af alle danskere, døjer med kroniske smerter, indikerer det, at den behandling de bliver tilbudt, ikke er særligt virksom.

Triggerpoints - skader i kroppens bløde vev Eftersom triggerpoints er skader i kroppens bløde væv, kan de ikke ses på scanninger, men kan let mærkes som stramme, smertefulde muskelknuder.

Sådanne undersøgelser hvor man leder efter triggerpoints udføres som regel ikke af læge eller fysioterapeut, og da scanningerne intet viser (eller kun viser små ændringer som måske kan forklare nogle af smerterne), får mange mennesker at vide at deres plager er ” mystiske” eller ”psykiske.” Ikke sjælden henvises der til psykolog. Men samtaleterapi hjælper ikke for at løse op forkortede muskelfibre, selv om det er udmærket som behandling for psykiske lidelser.

Derfor bliver patienterne meget glade for at komme til kompetent triggerpunktbehandling, for smerterne fra de stramme muskler kan ikke masseres eller trænes væk.


Forskning

Forskningen på triggerpoints blev påbegyndt i slutningen af 1940-erne af den amerikanske læge, dr. Janet Travell og hendes kollega dr. David Simons. De eksperimenterede med injektioner (wet needle, våd nål) af bedøvelsesmidler ind i triggerpunkterne for at deaktivere disse dysfunktionelle og hyperaktive muskelfibre. Senere viste det sig at injektioner ikke var nødvendig, men at det var tilstrækkelig at stimulere triggerpunkterne med en almindelig akupunkturnål (dry needle, tør nål) for at opnå samme virkning. Moderne triggerpunktbehandling har således intet andet end brugen af tynde nåle til fælles med kinesisk akupunktur, og tilhører ikke den ”alternative medicin”. Akupunktører lærer kinesisk akupunktur på deres skoler, intet om triggerpoints.

Behandling

Triggerpoint-behandlere spørger om hvor smerterne er lokaliseret, hvilke bevægelser der er svære og som giver smerter. Derefter deaktiveres triggerpunkterne ved hjælp af en meget tynd nål: de syge muskler giver et lille ryk, og smerterne vil umiddelbart være reduceret eller helt væk. Bevægeligheden er straks større, smerterne mindre, selv om man kan mærke ømhed efter nålen efter de første behandlinger. (Se FAQ, behandlingsforløbet).

Tør nåleteknik - i trænede hænder - er nemt at forholde sig til, efter som man i løbet af behandlingstimen skal kunne mærke forandring i både krop og  smerter. Videre behandlingsforløb er beskrevet her.

Behandlingen kan med fordel kombineres med CranioSacralterapi, der kan kan påvirke rigtigt mange af kroppens systemer, og ved det få genoprettet balance og give bedre livskvalitet og øget sundhed hos patienten.
Top