Behandling af migræne

Hver 3. dansker har på et tidspunkt søgt hjælp hos læge for hovedpine. De to almindeligste årsager til hovedpine er spændingshovedpine og migræne.

Ofte oplever patienter med migræne også at et anfald begynder med spændingshovedpine, eller stram nakke, og så kommer migrænen som en trofast efterfølger.

Heldigvis er der hjælp at hente - og nu siger også Sundhedsstyrelsens rætnilgslinier at læger skal anbefale akupunktur til den her gruppe patienter. 

Nationalt Videnscenter for Hovedpine har stået for udarbejdelsen af National Klinisk Retningslinje for ikke-medicinsk behandling af hovedpinesygdomme, som dækker migræne og spændingshovedpine, og i den her anbefaling er akupunktur inkluderet.


Forskningsartikkel om akupunktur ved migræne

"Conclusion:
Acupuncture exhibits certain efficacy both in the treatment and prevention of migraines, which is superior to no treatment, sham acupuncture and medication. Further, acupuncture enhanced the quality of life more than did medication."

Akupunktur, migræne

Vores behandling af migræne er to- eller tredelt: som det første løsner vi de stramme muskler omkring hoved og nakke op, som ved spændings hovedpine, ved hjælp af moderne triggerpunktbehandling. Det er fordi muskelspændinger ofte er det som sætter migrænen i gang. 


Spændingerne sidder typisk i nakkens og halsens muskler, fx m. trapezius, m. splenius, m. sternocleidomastoideus, nogle gange også i kæbens m. masseter og ansigtets muskler fx m. temporalis

I det næste trind i migrænebehandlingen benytter vi klassisk kinesisk akupunktur og eventuelt også kraniosakralterapi. Indenfor kinesisk akupunktur tager vi udgangspunkt i de individuelle symptomer den enkelte har, ikke kun ift hovedpinen, men også hvordan fx maven fungerer, hvordan søvnen arter sig mm.


Anfaldene bliver færre og mindre kraftige, fordi de stramme bånd i musklerne - der har tendens til at sætte migrænen i gang - fjernes, samt at hele kroppen harmoniseres af den klassiske akupunktur. 


Læs mere om triggerpunktbehandling


Statue der støtter sit hoved i hånden. Måske på grund af hovedpine? Hovedpine og migræne kan behandles med triggerpunktbehandling og med kranio sakral terapi

Behandling af øjenmigræne

Øjenmigræne behandles på samme måde som al migræne: løse op de stramme muskler der laver problemer, og hjælpe kroppen i mest mulig balance, så anfald ikke så let udløses. 

Migræne, kraniosakral terapi

Nogle patienter foretrækker kombinationen at triggerpunktbehandling og kraniosakralterapi. Den sidstnævnte behandlingsformen påvirker bl.a knoglerne i hovedet, og laver bedre forhold for hjernenerverne der skal passere ud af kraniet på en - i udgangspunktet - ret begrænset plads. Den 11. hjernenerven har som sin eneste opgave at den styrer de to muskler m. trapezius og m. sternocleidomastoideus. Begge de her muskler er tit involveret i spændingshovedpine, så det at få lavet lidt bedre plads til nerven, vil kunne have meget at sige for den her type gener.

Kraniosakralterapi er også meget effektivt for at løse op nakken der kraniet møder den øverste nakkehvirvel (Occipitalknoglen møder C1) - et område der tit laver problemer når man døjer med hovedpine og migræne. 


Kraniosakralterapi bedrer de mekaniske forhold, og sammen med at triggerpunktbehandlingen løsner musklene op, gør behandling at mange af vores patienter bliver helt af med deres migræne. De resterende får som regel færre og mildere anfald.


Læs mere om kraniosakralterapi


En krukkemager drejer en krukke i ler

Alternativ behandling af migræne

Migræne er en hovedpine der kommer i anfald, normalt kun på denne ene side af hovedet, og den er ofte ledsaget af kvalme og/eller opkastning. Migræne forekommer i alle aldersklasser. Patienten bliver som regel overfølsom for alle sansestimuli, specielt lys og lyd, og ønsker gerne at hvile i et mørkt, køligt værelse til anfaldet går over - fra nogle timer til maksimum 3 døgn.

Man kender ikke årsagen til migræne, men forskning har vist, at de store blodkar udenpå hjernen udvider sig under et anfald, og at der er ændringer i de elektriske impulser i hjernen under et anfald.

Mange migrænepatienter oplever at mad som chokolade, rødvin, lakrids eller ost kan udløse anfald. En del kvinder vil også mærke, at de i enkelte perioder i menstruationscyklussen har lettere ved at få migræneanfald.


Lyspletter gennem glas

Søg læge

Ved pludselig opstået svær hovedpine skal du kontakte lægen straks, hvis du også har et eller flere af følgende symptomer:

  • høj feber
  • stiv nakke
  • din bevidsthed er påvirket
  • kramper
  • synsforstyrrelser
  • taleproblemer
  • svært ved at styre arme eller ben

Du skal også få et lægetjek, hvis du har vedvarende hovedpine, eller hvis hovedpinen følges af neurologiske symptomer, eller en generel forandring i din almentilstand.

Stetoskop og blodtryksmanchet