KRANIOSAKRALTERAPI


Upledger kranio sakral terapi

 

Blid og effektiv behandling der bryder onde cirkler

Kraniosakral terapi er effektiv mod smerter i nakke og skuldre, hovedpine, migræne og koncentrationsvanskeligheder samt lændesmerter for blot at nævne nogle få.

Kraniosakral terapi kan endvidere bruges til behandling af skader fra fald og ulykke, ligesom det er fortrinligt til behandling af stress.

De blide teknikker gør det muligt at spille på hold med kroppen, så den kan afspændes i sit eget tempo. Fremfor f.eks. at bruge manipulationer der man forsøger at tvinge en forandring frem, bruger man lang tid.

Denne nænsomme tilgang til spændinger og problemer giver gode resultater på tilstande, som kan være vanskelige at finde hjælp til indenfor det traditionelle sundhedsvæsen.

 

Videnskabelig belæg for nyskabende behandling

Læge Chris Centeno, MD, specialist i regenerativ medisin (arbejder i det nye feltet Interventional Orthopedics), opsummer på den her måde resultatet af et studie af kraniosakralterapis virkning på nakkesmerter: 

"CST improved neck pain more than the sham treatment": 

Kraniosakralterapi bedret nakkesmerter mere end placebo-behandling gjorde. 

 

Kraniosakralterapi har mødt noget modstand og det er blevet sagt at behandlingen mangler videnskabelig belæg. Som vi kan se, er det ved at vende. 

Upledger Institute ble grundlagt efter mange års kliniks forskning på Kraniosacral behandling. I 2001 omtalte Time Magazine Dr. Upledger som en af de mest nyskabende behandlere i det nye årtusinde.

Vigdis Lysne er sertifiseret kraniosakralterapeut fra Upledger Institute.

Bliv af med stress

Det, vi til daglig kalder stress, kommer oftest af en overaktivitet i det sympatiske nervesystem – det, der aktiverer vores kamp/ flugt-reaktioner. Modsat fører aktivering af vagusnerven (dvs. det parasympatiske nervesystem) til afspænding. Det er meget vigtigt at have en balance mellem disse to. 

I kraniosakralterapi arbejder vi bl.a. med kraniets knogler. Det giver bedre forhold for de hormonproducerende kirtler og for hjernenerverne (deriblandt vagusnerven), så den bedre kan klare arbejdet med at være modvægten til vores sympatiske nervesystem. Vi arbejder også med at afspænde muskler og bindevæv, så det sympatiske (stress)system kan slippe for at være på konstant overarbejde. 

I vores moderne samfund, med et tempo der ofte er for højt for mange mennesker, kan det være svært for kroppen at finde tid og rum til at falde til ro, når nervesystemet overaktiveres. Når det er tilfældet, vil spændingerne øges lidt, dag for dag, uge for uge. Det kan f.eks. føre til, at blodtrykket øges, mave/tarm-funktionerne er på hårdt arbejde (f.eks. på grund af nedsatte tarmbevægelser) eller, at blodstrømmen i stedet for primært at forsyne vitale organer, nu anvendes til at forsyne primært musklerne. 

Når stress eller skader medfører at der er for lidt plads til nerverne, der de går ind og ud af rygmarven, kan det gøre dem hypersensitive. Det vil kunne medføre, at stress-nervesystemet kommer under et konstant bombardement, og det kan blive overaktiveret. Lidt efter lidt kan hypersensibiliteten spredes, og i værste fald bliver hele kroppen ramt. 

Med stress følger ofte onde cirkler. Man spænder op i kroppen, og nervesystemet kommer op i højt gear – det skaber mere stressfølelse ... og cirklen er i gang ...Kraniosakral terapi er rigtig god hjælp til at bryde den onde cirkel og samtidig sætte gang i de gode cirkler, vi alle har brug for. Efter kraniosakral terapi føler man sig typisk langt mere afspændt og kan gå til hverdagen med mere ro i krop og sind. Det fører gerne til bedre håndtering af stress og bedre søvn – og så bliver humøret og livet også lysere.

Behandlingsprincipperne indenfor kraniosakral terapi er udviklet af det amerikanske Upledger Institut. De osteopatiske teknikker, der anvendes, er udviklet af Barral instituttet, som i øvrigt også er amerikansk.

"Jeg er gennem mange år kommet i Vigdis’ akupunktur-klinik, så da jeg erfarede, at hun havde uddannet sig som kraniosakral-terapeut, var glæden stor, da jeg ved, hvad Vigdis står for.

Omsorg, omhyggelighed og professionalitet. Man føler sig altid mødt og forstået, og Vigdis sætter en stor ære i at hjælpe en med lige netop de vanskeligheder, man har.

For mit vedkommende var det voldsom stress og belastning af både krop og nervesystem efter flere traumatiske hændelser indenfor kort tid, hvilket havde resulteret i, at jeg bl.a. havde uforklarlige nervesmerter, koncentrationsvanskeligheder og et overbelastet nervesystem.

Allerede efter den første behandling fik jeg det bedre, end jeg har haft det i månedsvis. Faktisk ser jeg nu lyst på fremtiden og tænker, at jeg måske kan komme tilbage til arbejdsmarkedet på normale vilkår igen."

Kvinde fra Skanderborg

 

Kroppen husker – Somatoemotionel release 

Store traumer vil selvsagt kunne skade kroppen fysisk. I tillæg ser man i en del tilfælde at der også opstår en følelsesbetinget reaktion i kroppens væv. Det er som om skrækken ”sætter sig i knoglerne”, ikke blot i psyken. Dr. Upledger udviklede metoden SomatoEmotionel Release (oversat: krop-følelse-frigøring) for at påvirke de følelsesmæssig betingede restriktioner i vævet, og for at få disse restriktioner til at slippe.

SomatoEmotionel Release, sammen med de andre teknikker indenfor CranipoSacralterapi, vil være meget værdifulde ved lidelser som stress, angst, posttraumatisk stresslidelse etc. 

 

Mærke kroppen

Det er intet i vejen med blot at ligge og slappe af under behandlingen, men hvis man vil tilføre en ekstra dimension, kan man forsøge, lige så stille, at begynde at lytte mere indad:

  • hvordan hviler min krop på briksen?
  • er der dele af min krop, der ikke har lige så meget kontakt med underlaget?
  • er der dele af min krop, der føles anderledes end resten?
  • er der dele af min krop, jeg har mindre kontakt til?
  • hvordan mærkes Vigdis´ hænder på min krop? Er der noget, der forandrer sig, når hun flytter sine hænder – eller når de har ligget på et sted i lang tid?

Forsøg at lægge mærke til – ikke at forandre eller vurdere. Hvis du f.eks. føler dig spændt i højre side af nakken, så er det sådan, det er lige nu. Der er som sådan ikke noget galt i at være spændt i nakken, heller ikke selv om det er ubehageligt. 

I stedet for at forsøge at tvinge/presse din krop til at lystre – f.eks. ved at forsøge at slappe af, forsøg da heller blot at blive i spændingen: Lad den være der, kik på den. Mærk den. Og se så, hvad der videre sker. Tit vil der efterhånden vise sig billeder, minder, følelser i tilknytning til oplevelserne i kroppen. Det kan så være et udgangspunkt for dialog, udforskning – og udvikling.

Man tænker måske ikke ofte over det, men emotioner – følelser – er ikke tanker, men opleves i kroppen. Vi har alle sammen oplevet vores bryst boble over af glæde, og mange af os har kendt smerten ved et ”knust hjerte”, som en trykken bag brystbenet. Hvis vi har fået dårlige nyheder, føles benene tunge. Men er vi glade, er vi straks mere let-på-tå.

Mange oplevelser kan lagres i kroppens væv. Det kan være traumer eller andre voldsomme oplevelser, som fx bilulykker eller overfald, der sætter spor i krop og sind. Men det kan også være mere dagligdags ting. Oplevelser som måske er almindelige nok, men som har sat spor, fordi din historie har gjort dig mere sårbar på nogle helt særlige områder. Vi har jo alle sammen ”knapper, der kan trykkes på” – ting, der måske gør os urimeligt kede af det eller får os til at fare op i vrede.

Det kan være til stor hjælp at finde ud af, hvor de reaktioner du har på ting, der sker i dagligdagen, kommer fra. For vi har vel alle sammen oplevet, at reaktioner på oplevelser ikke altid står helt i overensstemmelse med det, der udløste dem.

 

Traumer

Traumer handler heller ikke primært om tanker, men om at ens krop sidder fast i fornemmelser, der opleves som uhåndterlige og uudholdelige. Dertil kommer, at ved store traumer kobles hjernens sprogcenter ud. Det gør at man i en del tilfælde kan snakke og snakke om de ting man har oplevet, uden at man får det væsentligt bedre. Hvis det er tilfældet, har man brug for at tage sin krop tilbage. Man har behov for at få kontakt med de oplevelser, man har, og mange vil have nytte af at få hjælp til at forholde sig anderledes til sin historie. Kraniosakralterapi er ret kraftfuldt, når den – på sit bedste – kan hjælpe en med at gå ind i gamle gamle fortællinger og få kikket på de ting, der kan lave besvær i hverdagen.

 

Hvordan foregår behandlingen?  

Man ligger påklædt på briksen, mens behandleren bruger blide, osteopatiske og kraniosakrale teknikker for at løsne op kroppens bindevæv og muskler, samt for at fjerne spændinger i nervesystemet. Påvirkningen er mild, men virkningsfuld, idet man hellere bruger længere tid fremfor kraft. De fleste føler sig dybt afspændte efter behandlingen. Nogle mennesker beskriver det som at få batterierne ladet op.

 

Hvor mange behandlinger skal jeg regne med? 

I et almindeligt forløb starter vi op med 3 behandlinger – en om ugen, og så evaluerer vi løbende. Typisk skal man regne med to til fire behandlinger for et akut opstået problem. Når problemet har stået på i længere tid, behøves flere behandlinger.

Mange mennesker bruger KST en gang i mellem som en måde at holde kroppen afspændt på og nogenlunde fri for opmagasineret stress. Nogle vælger at komme en gang om måneden, andre hver anden måned. Det kommer igen helt an på den enkeltes individuelle behov.

 

Det Kraniosakrale system:

  • Knoglerne i kraniet (derfor første del af navnet: "kranio"), rygsøjlen og korsbenet (sakrum - som danner den anden del i navnet.)
  • Membranerne, blandt andet dura mater, der ligger mellem hjernen og kraniets knogler.
  • Hjernevæsken (cerebrospinalvæsken), som cirkulerer omkring hjernen og rygmarven.

Den CranioSacrale rytme og dens cyklus 6 -12 pulseringer pr. minut, blev opdaget af Dr. Upledger. Bevægelsen i kraniet kommer som følge af henholdvis produktionen (udslip) og genoptagelse af cerebrospinalvæsken. Bevægelsen kan sammenlignes med den bevægelse vejrtrækningen laver i kroppen, blot at den er mindre markant (men ikke mindre vigtig...). Man kan målde den CranioSacrale rytmen med avancerede instrumenter, men det gøres kun i laboratorium. I klinisk praksis er det terapeutens hænder der mærker rytmen.

Moderne forskning bygger op under Dr. Upledgers teori om at bevægelsen i ceresbrospinalvæsten (hjernevæsken) er med til at udrense/udskille toxiner (giftstoffer) fra hjenen, og at den her puslering derfor er af vital vigtighed.

Dr. Upledger udviklede kraniosakral terapi da han opdagede at det ofte var nødvendigt at arbehde med muskler og bindevæv omkring det kraniosakrale system (og ikke kun med knoglerne, som man typisk arbejder med indenfor osteropati og kiropraktik).

 

Top