Å gi plass til det negative– det positives livskunst

  • Publiceret på Vigdisvivenda 12/06/2017

Hvis man har gået ned den vej der de mørke, depressive kræfter bor, og ikke længere kan se mange lyspunkt, da er ikke det at blive påtvunget opmuntringer, positive tanker etc. det man behøver for at finde vejen tilbage.

Men hvis man bliver mødt af et andet menneske der inde, et menneske der forstår hvordan det er at holde hus i et mørkt sind – da kan det nogle gange være mulig, sammen, at finde en vej ud. Ud til et sted der glæde ikke føles uvirkelig og grin ikke opleves påtrængende.

Der positive følelser kan komme indefra, og ikke forsøges tvunget frem, fordi menneskene man har omkring sig formulerer sine krav som: Smil for satan (se Jyllandsposten) eller på mere subtile, manipulerende måder (men lige fuldt som klare krav: let og lystig skal det være – ingen klagen, ingen jamren, bid tænderne sammen og vær GLAD!)

At gå alene med alt er ikke godt for noget menneske, og slet ikke når sjælen er ved å revne af presset fra de onde følelserne der vokser og vokser til det ikke er plads til noget andet, og til slut ikke engang dem, så alt som er igen er tomhed…

Derfor er det å give rum for det negative i en samtale nogle ganger det mest positive du kan gøre for et menneske der slider.